Rejseguide fra Rom til Assisi
Fra Rom lufthavn Fiumicino til Roma Termini togstation
Efter du har afhentet din bagage og har passeret toldkontrollen kommer du ud i ankomsthallen (T1, T2 eller T3).
Følg derefter tog-skiltene. Gåturen tager cirka 5 minutter.
Først skal du tage “Leonardo Da Vinci toget” til Roms “Hovedbanegård” Roma Termini. Toget kører hvert kvarter, turen tager 35 minutter og en billet koster 14€, som købes ved betalingsautomaten (VISA/Dankort modtages).
Undlad at købe en billet til Assisi, da betalingsautomaten vil foreslå en rute via Roms Tiburtina station, som er mindre komfortabel.
Hvis du har tid nok før Leonardos tog planlagte afgang, kan du købe en togbillet til hele trajektet til Assisi, husk bare at bede betjenten om en billet med Leonardo toget via Rom Termini.
Bemærk:
Billetter købt i en automat er gyldige i to måneder, så det er vigtigt at stemple dem i en stempelautomat på perronen FØR man stiger ind i toget, da det ikke kan gøres i selve toget!
Fra Rom Termini til Assisi i tog
www.trenitalia.it
Det er muligt at købe din togbillet på forhånd på nettet, men hvis dit fly ville være forsinket ville din togbillet ikke længere være gyldigt.
Efter du kender din ankomsttid i lufthavnen, kan vi hjælpe dig ved at finde den rigtige togforbindelse til din rejse fra Rom til Assisi.
Togene med afgang kl. 14:28 eller 17:58 kører direkte til Assisi, alle øvrige tog kører til Foligno (det orange felt i billedet). Uanset din endestation bliver du afhentet af os.
Bemærk: Hver togtur har et nummer, hvilket vises på tavlerne. Så er det ikke så vigtigt hvor togets endestation er, bare man kigger efter det rigtige tognummer (det grønne felt i billedet).
Togrejsen koster mellem 10 – 20€ – afhængigt om det er et Regional eller IC tog og billetten købes ved samme type betalingsautomat (VISA/Dankort modtages).
Roma Termini stationen er fin at vente i, bedst at gå til den store hal og evt op på 1. sals cafe/restaurant.
Bemærk: Hvis toget går fra perron (binario) 1 eller 2 EST, skal du gå til ENDEN af perron 1, ca. 500 mtr. Beregn 10-12 minutter for gåturen!